Sød ældre dame-Mandag den 9 marts 2015.

 Så, ud med de høretelefoner, for de virker ikke mere.

 Og ind med nogle nye.

 Vi gik op til bussen.

 Idas sko er mega seje..;)

 Wuuuhuu, vi fik bagsædet igen.

 Sønderborg.

Vi skulle jo have idræt i første time, så jeg fik klædt om til det.

 Vi skulle cykle på skolens mountainbikes i idræt idag.
jeg har aldrig prøvet det før, men det var da ret sjovt, at prøve.
Jeg fik dog en ret pinlig cykel...for hver gang jeg bremsede, så sagde den en pivelyd, og det var bare så PINLIGT, for vi bremsede ret tit og ventede på hinanden.

Når man kunne høre en der pev, så vidste man"ja, så bremsede Mai-Britt", fu**k det var irriterende..

 Efter matematik havde vi fri.

Det var hårdt at have matematik lige efter at vi havde cyklet på mountain bikes.

 Jeg tog bussen hjem.

 Jeg satte mig ved en virkelig sød ældre dame..og der skete et par sjove ting..

Ej, det hele skete ved at jeg gik ind i bussen, og spurgte damen om jeg måtte sidde ved hende, da hele bussen var fyldt op...det måtte jeg gerne...

Men inden jeg satte mig ned, skulle jeg lige have tasken af, og så blev lille Mai-Brit viklet ind i sine høretelefoner, haha..så typisk mig..oh ma gard..jeg fik dem dog afviklet fra mig igen..

damens mobil ringede, og hun nåede ikke at tage den.

Damen:ej, den spiller også i så kort tid, så man kan slet ikke nå at tage den.
Mig: ja, det gør den.
Damen: ej, det nåede jeg ikke.
Mig: ja, det kan godt være lidt svært.
Damen: ja, det kan det, alt det elektronik de her dage.
Mig: ja, det kan være at den ringer igen.
Damen: ja, for det egentlig en fra mit barnebarns dagpleje der skulle ringe, for jeg skulle lige noget i sønderborg.
Mig: okay, ja, vi må håbe den ringer.

Hahah, det var en skøn samtale.


Og gik hjem.

Viser lige en snap fra idræt, hvor vi skulle til at cykle. 

 Da jeg kom hjem så jeg superdyrlægen (the supervet)

Jeg elsker at se den dokumentar.

Jeg missede dog afsnit 2, og det er virkelig trist, for man kan kun se det i et vist antal dage, mener jeg.

Jeg gik ud for at lukke Pinkey og Bruno ud.

Minnie var der også.

 Og så så jeg videre på superdyrlægen.

Årh, og lige på det her tidspunkt, så græd han fordi han havde reddet denne hunds liv..Men jeg sad næsten også og tudede.. 

Han er verdens bedste dyrlæge,

Noel fitzpatrick.

Jeg klædte om til idrætstøj.

 Lukkede hestene ind, jeg havde rimelig travlt, da jeg snart skulle gå op til bussen.

 Fodrede kattene.

 Smurte madpakke.

 Hun står bare altid der og glor.
Men det er sødt :)

She hates me, when i anoys her:) 

 Så gik jeg op til bussen.

Og ventede på bussen.

inde  i bussen.

 Og gik hen til zumba-stedet.

 Det er et ret tomt lokale.

'

 Og så var zumba færdigt.

 Da jeg kom hjem, varmede jeg resterne fra aftensmaden.

 Og så paradise hotel.

 Da mig og Ida smuttede ud i stalden med Prudst.