Træ i massevis-Søndag den 25 januar 2015.

 Jeg vågnede ved 06.30-TIDEN C, hvor prudst gerne ville ind, ad mit vindue igen.

 Og så stod jeg op kl 08:00.

 For prudst var begyndt at gå rundt i mit værelse, og jeg vil ikke have at hun skider på mine ting.

 Jeg lagde alle mine goodieboxe på række på mit værelsesgulv.

 Og begyndte at sortere i alle tingene.

 Og skrev hvad der var i de forskellige æsker.

Prudst sad bare og kiggede.

 Og så gad jeg ikke det mere, og gik nedenunder.

 Jeg hentede mine juice ind fra potteplanten.

 Vores snemand lever stadig.

Vi spiste søndags-morgenbord.

 Den her juice er ret lækker.

 Efter morgenmaden gik jeg op og sorterede videre.

 Jeg vil ikke anbefale den her fodcreme.
Den er meget vandet, og så tørrer den hurtig ud.

 Jeg blev færdig med at sortere, det blev godt.

 Jeg gik udenfor, for jeg skulle save noget træ, da vi ikke har mere.

Fuglespor.

Bare igang.

 Jeg begyndte kl 11:47 ca.

Og kl 12:44, havde jeg savet en masse.

 Og begyndte at kløve.

 Og så da kl ramte de 14:00, holdt jeg mig en pause.

 Jeg havde også lavet meget.

Det er faktisk ret sjovt, for her på vores gård, har vi altid haft en der sørger for at lave træ.

Den første generation var min farfars far.

Derefter min farfar.

og nu er det mig og min far.

Jeg er den første pige på gården der skal sørge for træ. 

 Min mor bagte boller.

 Jeg var sulten så jeg ristede en rundstykke med ost og paprika.

 Og læste blade.
Den her historie var altså ret rørende...jeg fældede en tåre.

 Jeg ville ønske jeg kunne finde teksten online, for den var altså rørende..
Men den er skrevet af en der hedder annbritt porup.

Kort fortalt.

Hende og hendes mand har altid haft hund da de var små(selvfølgelig i hver sin familie)..men de havde hund på forskellig måde.
Mandens barndomshund måtte kun være udenfor eller i deres køkken.
Konens barndomshund måtte være overalt inde i deres hus.

Da de så blev gift manden og konen, fik de også et par børn.
Den ældste dreng var autist, den næste dreng havde muskelsvind, og derefter fik de 2 sunde og raske tvillingepiger.

De havde hørt at en hund var vidunderlig til børn med autisme, så en dag var de på et hundeinternat, og de fik øje på en lille hund, de straks forelskede sig i, som de så tog med dem hjem.

Hunden hed lady.

Lady passede rigtig godt ind i familien, og familien elskede lady.

Hver gang en af familiemedlemmerne var kede af det, var lady der straks, og trøstede dem..og hver gang  de var glade, var den der også.

Drengen med muskelsvind blev til sidst ret dårlig, og kunne næsten ikke gå, men hver aften inden drengen(nikolaj hed han faktisk) skulle sove, havde lady og nikolaj en tradition med at se tv,og hygge sig, de kaldte traditionen fluppy-time(tror jeg nok)..

En dag bliver nikolaj så dårlig at han desværre dør..og familien kan bare se at lady er så ked af det, for hver aften på det samme tidspunkt troede lady jo at den skulle have fluppy-time, med nikolaj,.men han er der jo ikke mere...


Men så laver de da bare en ny tradition kaldet happy-time, hvor lady hver aften skifter mellem at ligge og hygge inden sengetid, med de 3 andre børn..

 undskyld for den lange forklaring.

 Her er hendes private billeder, da de var i bladet.

 Her er hunden lady.

 Og det er drengen nikolaj.

 Så så jeg lidt youtube.

 Alice så tv.

 Mors nybagte boller var færdige.

 Og så fik vi kaffe.

 Jeg manglede lige at kløve lidt mere træ, så jeg gik udenfor igen.

 Kattepoter over det hele.

 Bare igang igen.

 Der var ikke mere plads, så jeg blev nødt til at stille det ved siden af træ-vognen.

 Jeg var endelig færdig ved 17:22-tiden.

 Kattene skulle have mad.
Minnie havde en tag-selv-party.

 Jeg tog mig et bad.

 Fiiine sokker.

 Jeg lavede blog for igrå.

 Jeg fandt et gammelt billede af mig fra landbrugsskolen.

 Aftensmad.

 Madpakke.

 Uhh, yaaa, she knows whats going on.

 Arvingerne.