2 gange i sønderborg og millionbøf-Torsdag den 12 maj 2016.

Jeg glæder mig SÅ meget til den dag ja..jeg tror det er det STØRSTE at få set sit barn for første gang om det er den første eller den 5, så er det nok det største man kan opleve.

Jeg har altid gerne villet have børn siden jeg var 10 år tror jeg...det ville da være trist ikke at få børn..selvfølgelig er der nogle der ikke ønsker børn, og det er jo helt okay, det er deres meninger.

Jeg er jo den ældste ud af 3 piger, og vi har altid haft stor glæde af hinanden, og vores alder ligger meget tæt, hvilket jo nok er en god ting.
Alice er lige nu 17(bliver 18 den 23 juli)
Ida er 20(14 februar)
Og jeg er 22(6 maj)

Så der er kun 2 år imellem, hvilket jo er dejligt, da vi kan relatere til næsten de samme faser i livet og hjælpe hinanden igennem.

Jeg vil rigtig gerne have 4 børn, eller flere..men jeg stopper ved 6 børn..men man kan jo aldrig vide hvad der sker.

Hahah..det burde man virkelig gøre det her.
Vi har dog ikke lige nogle trapper herhjemme hos os, hvor det ville se virkeligt ud, hvis man lagde et spejl på.
Men det kunne være så sjovt at se folks reaktioner.

Jeg kan godt lide det her negledesign..det er sødt og piget.

Åh, ja, den film er SÅÅ sød..men jeg kan ikke helt huske hvad den hedder.
Jeg mener den handlede om de 2 børn, hvor der er en i deres familie der bliver syge og evt dør(ikke hæng mig op på det, for jeg husker den nærmest ikke..jeg ved bare at jeg har set den engang)

         

Jeg skulle hen på kattehjemmet idag, så jeg kom op kl 06:00.

 Jeg fik lige lagt nogle håndklæder sammen inden jeg gik op mod bussen sammen med Alice.

Min kørelærer spurgte om jeg ikke kunne køre idag istedet for på lørdag og det kunne jeg heldigvis godt efter kattehjemmet.

Jeg fik min morgenmad. 

Da jeg havde fået morgenmad og læst avisen begav mig og Alice os op til bussen.

nm,

Efter busturen var vi ankommet til Sønderborg.

Når jeg er med om morgenen, så følger jeg altid Alice til skole..men det er jo ikke hver dag jeg tager bussen på samme tid med hende.

Og så var det bare at gå hele vejen hen til kattehjemmet. 

Så var jeg på kattehjemmet.
Jeg kan faktisk rigtig godt lide at være den første der ankommer, for så er det mig der er den første kattene ser og hilser på den dag..haha :-)

Jeg havde lige gang i en mindre leg med Ivan her fra morgenstunden.:-)

Han kunne tydeligvis godt lide mine sko, for han slikkede ulækkert nok på dem..hvorfor dog slikke på folks sko?. 

Annie var bare Annie:-) 

Her er lille Bettemor :) 

 Lille Claus slappede bare rigtig af. 

Misse Møge(moderen) og mads(den sorte som faktisk hedder maude, men mads passer bedre til den) 

 Her har vi lige Claus igen.

 Så kunne han komme op.

 Så var jeg færdig og skulle lige skrive i en bog vi skriver i, når vi har været og gjort rent og snakket med kattene.

Så kunne jeg gå hen til køreskolen, da jeg skulle ud at køre bil. 

Jeg skyndte mig selvfølgelig at komme ned til busstationen for at nå den, da der var 20 minutter til den gik, DA jeg gik fra kattehjemmet, og det tager ca 15-20 minutter at gå dertil.

Ja..det er nok derfor jeg plejer at afregne 30 minutter før jeg går...

Jeg ville jo gerne hjem før jeg skulle til Sønderborg igen til min køretime.

 Yup, så nåede jeg IKKE bussen..den kørte, og jeg var KUN 1 minut for sent..det var lidt trælst.

Så måtte jeg jo vente på den næste.

Heldigvis gik der en bus 20-25 minutter efter..så den bus tog jeg.

 Min cykel stod der stadig..så jeg cyklede hjemad.

 (Facebook minderne er fra idag, klokken passer bare ikke, da billederne igen var rodet en smule rundt..haha..but everything is under controle now, cause i fixed it.)

  

Atter hjemme igen.

Da jeg kom hjem, var min mor en smule sur..Hvis i kender det?.Altså man kommer hjem, og så er der bare en af familiemedlemmerne der har en dårlig dag.
Det har jeg ihvertfald også nogle gange..

 Jeg havde fået en pakke med posten.

Det var et "panserglas" cover til mobilen.

Kunne det ikke være kommet før jeg tabte min mobil på badeværelses-gulvet.

Jeg følte mig ret træt her før jeg skulle til køretime, så jeg lagde mig op i min seng, for at læse i min bog.

 Da det var tid til at gøre sig klar, gjorde jeg mig klar.

  

Fik lige udgivet et indlæg inden jeg skulle afsted til Sønderborg igen.

Mor var så sød at ville køre mig til Sønderborg, da hende og Alice skulle et smut på undkøb...så de skulle den samme vej.

Så var jeg i Sønderborg, da jeg skulle køre kl 14:00.

Jeg sad og ventede i venterummet på køreskolen.

Og ved 14:45 var jeg færdig.

Kørslen gik faktisk ret godt idag..jeg havde en god fornemmelse bagefter, og det er jo også det vigtigste.

Jeg skulle dog selv tage bussen hjemad.

Jeg ventede på bussen igen igen.

Da jeg stod af bussen gik jeg hjem.

 Så var jeg hjemme igen efter 1 og en halv time.

Da jeg kom hjem, sad jeg og hyggede mig lidt med kattene.

Så kom hestene udenfor.

Vi prøver så vidt muligt kun at tage hestene ud i 2 timer om dagen, når græsset er i vækst, da der er alt for meget sukker i græsset om foråret, og det er ikke godt for små heste-maver.

De kan nemlig blive forfanget af alt for meget sukker.

Forfangethed er en slags hovsygdom på heste, og noget med væske imellem deres hove og hud..og det kan de blive halt af.

Bruno HAR engang været forfanget, men det fik vi heldigvis under kontrol, og det skal jo ikke ske igen. 

Jeg var også lidt mere træt udenfor, så jeg tog mig en lille hvilende lur ude i græsset. 

Efter min lur i græsset skulle jeg lige hjælpe min far med at bære nogle ting op i vores bed and breakfast. 

På torsdag den 19 skal værelset allerede udlejes af en gæst, så vi har en smule travlt.

Jeg havde virkelig meget lyst til at lave aftensmaden idag.

Sååå jeg gik bare igang.

Jeg fik skåret et par løg.

Og fik lavet en god portion millionbøf.

Efter aftensmaden så jeg en dokumentar.

Jeg ELSKER jo dokumentarer. 

Det handlede om mennesker der havde børn med autisme.

Det var SÅÅ spændende.

Jeg tror faktisk godt jeg ville kunne opdrage og have et barn med autisme..

Jeg er meget imod at putte folk i kasser og give dem en diagnose, for jeg tror på at mennesker bare er mennesker med eget temperament..selvfølgelig er der folk der har mere brug for hjælp end andre..men jeg tror ikke på halvdelen af de diagnoser folk har samlet sig sammen til at stifte.