Jeg har ikke rigtig andre ord for denne dag...end at den bare var forfærdelig...
Nogengange bliver du bare gladere ved at lade en eller nogle ting gå eller bare stoppe det det du har lyst til at gøre, som dog ikke gavner dig eller andre.
Ja..lad være med at gå ud, hvis du er en majsplante.
Kender god selv at man kan flippe ud over selv de mindste ting på dårlige eller irriterede dage.
Det er rigtigt..men selv om det er den perfekte person, så vil der altid være opgange og nedgange..lige meget hvad.
Jeg fik lavet et instagram.
Her til morges, kom mor op og sagde at Prudst havde det dårligt..Lige da jeg hørte den sætning, så sorang jeg bare op ad sengen, fik tøjet på og ilede ned til hende..
Mor havde viklet en bluse om hende, da hun var koldere end hun plejer at være..
Hun gik også og dinglede når hun gik..
Jeg gik bare lige hen og ejede hende, sagde godmorgen som jeg plejer og kyssede hende på panden.
Jeg sad der i lidt tid, og sagde at hun skulle holde ud, til vi kom hen til dyrlægen..hun skulle nok klare den.
Mor hade været henne og hente en kattekasse hos dyrhospitalet, da vi ikke har en selv.
Vi fik hende ind i den..
Og kørte hurtig afsted til dyrlægen..heldigvis er der en weekendvagt i weekenden..så vi havde fået en hurtig tid.
Vi kom derind og Prudst fik målt hendes temperatur.
Den var 35 og det normale er 37-38...
Dyrlægen kunne hurtig se, at det så rigtig skidt ud...
Hun havde gult for øjnene, hvilket betød at hendes lever ikke fungerede godt nok, og hendes luftveje var bare ikke unge mere.
Det kom også som et chock at hun havde en svulvst i maven..som vi slet ikke vidste..og den var rimelig stor..vi var ellers hos dyrlægen i marts, og der var ingenting..
Der var ikke mere vi kunne gøre for Prudst...
Mig og mor tog chancen og kørte til der hvor Ida arbejder--heldigvis ikke så langt fra dyrehospitalet..
Vi kunne ikke være bekendt at gøre "det"(jeg vil helst ikke sige ordet..) uden Ida var med,for det er trods alt hendes.
Jeg havde det slet ikke godt med at sidde og vente i bilen, og vide at Ida snart skulle have den besked..om Prudst..og hun var på arbejde.
Hun fik heldigvis resten af dagen fri.
Alice var i sønderborg for at få lavet en næsepiercing, så hun var heldigvis også på vej hjem, hvor far havde hentet hende...så..hun også kom med..
var vi så på vej til dyrehospitalet igen...
Vi fik alle sammen båret hende på armen, imens vi sagde farvel til hende.
Det var så svært at skulle sige farvel til en god ven igennem snart -14-15..Hvordan gør man lige det?.
Jeg håber ikke hun vidste hvad der skulle ske..for hun var bare Prudst...
Jeg har aldrig fældet så mange tårer på det dyrehospital.
Imellem 11:30-12:00 sagde vi farvel til Prudst.
Vi havde bare slet ikke regnet med at det gik så hurtigt.
Så kørte vi bare hjem med hende, og satte hende på hendes ynglingsplads..i stolen.
Det er bare slet ikke til at forstå...at hun ikke er her mere...
Vi satte os ud i køkkenet i stilhed, snak, tårer, og forvirring..Jeg tænkte vidst ikke noget på det tidspunkt..
Jeg sad bare og spiste en yoghurt...for jeg havde ikke spist noget hele dagen..
Jeg lavede nogle nudler..
Men jeg kunne ikke lide dem, så jeg smed dem ud.
Mig og Ida gik ud til vores katte kirkegård ude i haven, og begyndte at grave et hul til Prudst..
Vi plejer altid at bruge de sten, vi har samlet på marken til at ligge rundt om..så jeg gik ud og samlede nogen.
Harald og Minnie var også med.
Lidt efter gik jeg ind og læste avis og fik mig noget brød.
Men ALT får mig til at tænke på Prudst..Selv spegepølse..for jeg delte ALTID min mad med hende..
Jeg kiggede min instagram igennem..for Prudst er overalt i den.
For allersidste gang ville jeg lige anrette maden i 4 skåle, som jeg plejer...
Jeg gik ud og lukkede Pinkey og Bruno ind.
Minnie og Harald var de eneste der kom til maden idag.
Stribe kom først senere.
Nu var klokken ved at blive mange, og vi havde brugt en del tid på at grave hullet..
Jeg gik op på mit værelse for at finde ting jeg kunne ligge ned til hende i kassen..
Jeg fandt et "æble"jeg havde filtet på efterskolen..det skulle hun have.
Og nogle perler fra vores barndom..hvor hun jo var en stor del af.
En sommerfugl, fordi Ida elsker sommerfugle, og hun var/er Prudsts "mor"
En stjerne..da den var på mit julekalenderlys-dekoration..som jeg lavede imens Prudst kiggede på..
Vi skriver altid et brev også..som ligges med ned i..
Spegepølse var også vigtigt at få med..så fik hun også delt maden med mig igen..
Hele familien fik sagt farvel, og lagt en vintergæk ned til hende, imens vi sagde et par ord, og sang et stykke af hil dig frelser og forsoner.
Det var en smuk afslutning..selvom vi gerne vil have hende tilbage..
Så var det hele overstået.
Vi holdt en lille gravkaffe med varm kakao og boller.
Jeg har altid været vant til at vende mig om hundrede gange for at eje eller kigge på Prudst når vi har spist..nu er hun der ikke..
Jeg havde lige en halv time til at pakke Idas fødselsdagsgaver ind, inden der kom voksen MGP...Jeg brugte de 20 minutter på at sidde og græde, og kigge på billeder af Prudst..
Og lave et instagram for minde..
De sidste 10 minutter fik jeg pakket hendes gave ind.
Nu var der MGP..
Jeg har hele tiden lyst til at gå ud i stolen for at sige hej til hende, som jeg gjorde mindst 100 gange om dagen...men hun er der ikke.
De er ikke så gode i voksen MGPét i år..
De var da SÅ dårlige....Jeg synes det var Simones tur til at gå med sejren..
Prudsts lysbrænder stadig..vi kan se det fra vinduet.
Nå..Idas fødselsdag i morgen..hvor hun bliver 20 år.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar