Tur til Biltema-Torsdag den 11 august 2016.

Ja, det har jeg prøvet..og hvorfor er det sådan ?

Er det fordi at man ikke har mere at snakke om, eller er det fordi det er den ene af parterne der altid spørger ind til en, og den anden er lidt mere passiv og tilbageholdende.

Jeg har også prøvet at skrive sammen med en i et helt år, for så ikke at skrive sammen mere..det er underligt..men jeg tror også det har noget med at gøre, at jeg hellere vil være sammen med folk og snakke ansigt til ansigt end at kommunikere online eller på de sociale medier.
Derfor starter jeg nærmest aldrig en samtale med folk på de sociale medier..fordi jeg hellere vil være hos folk fysisk.

Uf..det er en fin farve, den gule der.
Sammen med bling bling er den endnu federe.

Hehe..det er da en sød historie(det skal lige siges at det ikke er min lillesøster, hahah..eller nogen jeg kender)
Jeg elsker når historier ender sødt, godt, rørende eller romantisk.

Hahah...AKA min mor..hun snakker og snakker og snakker SÅÅÅ meget under film ,og gætter på hvad der sker i filme, og siger "ej, hvad sagde jeg"...hahahah..


Jeg var endnu engang ved at søge jobs og steder og lægge cv ind i alle mulige underlige virksomheder.

Oven i alt frustrationen spurgte mor og mig og Ida ville med til Biltema i Rødekro, og det ville vi da gerne:)

Alice skulle begynde i skole igen idag.
Hun skal nu i 2g på hendes gymnasium.

 Vi kørte jo i den nye bil-Det er sååå dejligt med radio, og varme i sæderne, og man sidder endda godt og ret behageligt. 

 Folk spørger altid om jeg sidder godt med benene..men jeg har nogle virkelig korte ben.såååå..ja..jeg sidder da godt med dem.

En 40 minutter til en time, var vi i Rødekro ved Biltema. 

 Det er da sådan nogle høretelefoner jeg skal have, når jeg fræser rundt og klipper græs.

Efter Biltema kørte vi helt  tilbage til Sønderborg, for vi skulle nemlig også handle lidt ind, inden vi tog hjemad.

Jeg havde jo vundet nogle doritos-chips.

Jeg har egentlig ikke smagt doritos-chips før, men jeg gik med dem der lød bedst.

Da klokken var blevet lidt mange kørte vi hjemad, da vi jo har nogle dyr der skal passes lidt. 

Disse dyr blev lukket ud på græs.

Der var da også lige nogle andre dyr der skulle passes lidt.

Vi skulle da lige se lidt på køkkenhaven.

 Jeg tog også et par job-tests, for at få inspiration.
Ja..man kan ikke sige at jeg ikke prøver mig frem og engagerer mig.

  
  Jeg fik også hunget lidt vasketøj op.

 Efter et par timers intenst jobsøgning skulle hestene ind.

Og kattene fik deres mad.

  Til sidst blev det alt for meget..alt for frustrerende..Så jeg brød på en måde sammen og krængede mit hjerte ud.

Jeg græd i 1 og en halv time..

Jeg vil bare have et job NU!..Det kan IKKE passe at man ikke kan få noget her i Sønderborg.

Eller bare noget hvor jeg tjener penge..folk har brug for penge, og det har jeg jo også..det er forfærdeligt.

Jeg føler bare ikke at jeg dur til andet end at arbejde med dyr, natur og landbrug..det er svært at finde sådan noget form for job.

Jeg  kan nok ikke nå at komme ind på en uddannelse for at studere, fordi folk allerede er startet i skole..

Det er så frustrerende at vide at man ikke "hører" til et sted..at der ikke er noget man kan sige" det her laver jeg"..det her er jeg god til..næh,,Argh...Håber at jeg snart finder en løsning.